Brandventilation    |   Ovenlys   |    Service

PC-lysbånd

PC-lysbånd giver lys i lange baner

Lysbånd i polycarbonat (PC) anvendes i bygninger, hvor der er ønske om et mere eksklusivt design. Med PC-lysbånd er du endvidere garanteret et godt lysindfald samt minimal gennembrydning af tagfladen.

Vores PC-lysbånd fås i 10 mm (5-lags), 20 mm (9-lags) eller 30 mm (13-lags) udformet som rytter, hvælvet eller med specialløsning alt efter dit ønske.

Lysbåndene er fremstillet af klar, opal eller gennemfarvet PC, som er et termoplastisk materiale med høj vejrbestandighed og særdeles god slagstyrke.

Derfor har lysbånd lang levetid

PC-pladerne er fremstillet med en UV-beskyttet overflade, som forlænger produktets levetid og forhindrer langt de fleste UV-stråler i at trænge gennem ovenlyset.

PC-pladerne er indfattet i ekstruderede aluminiumsprofiler. Den udvendige tætning mellem aluminium og polycarbonat foretages med butylpakning.

Indvendigt er vores lysbånd forsynet med kuldebrossikring, der er med til at forbedre U-værdien og samtidig hjælper med til at undgå, at eventuelt kondensvand trækker ned i karmen.

PC-lysbånd kan leveres med oplukkelige felter til både brand- og komfortventilation. Felterne er nedfældede, så de er i niveau med den faste del af lysbåndet.

 

  20 mm 9-lags 30 mm 13-lags
Klar Opal Klar Opal
Lysgennemgang (%) 46 42 35 29
Lyddæmpning (dB) 22 22 23 23
G-værdi (%) 47 45 38 35
U-værdi, PC-plade (W/m²K) 1,6 1,6 1,1 1,1
U-værdi lysbånd u. oplukkefelt (W/m²K) *a 1,5 1,5 1,2 1,2
U-værdi lysbånd m. dobbeltfelt (W/m²K) *b 1,6 1,6 1,3 1,3

a.  240 x 2100 cm hvælvet lysbånd og med 30 cm karm over færdigt tag
b.  240 x 2100 cm hvælvet lysbånd med 4 stk. 240 x 240 cm dobbeltfelter og med 30 cm karm over færdigt tag